Udfordringen:
Amer Sports ejer brands som Salomon, Wilson, Suunto, ARC’TERYX og Mavic, som bliver solgt gennem forhandlere over hele verden. Amer Sports var tidligere overbevist om, at fysisk salgstræning og aktivering af forhandlerene gav det højeste vidensniveau og bedste resultat på salgssiden. Efter store investeringer var udfordringerne stadig sprogbarrierer, forhandlernes geografiske spredning, manglende kontinuitet samt at det underviste ikke blev implementeret.

Løsninger:
Med fokus på at øge kundeoplevelsen i butikkerne blev ”Retail Excellence Academy” udviklet. Undervisningen foregår på en portal med en række filmsekvenser relateret til de enkelte brands og fokusprodukter, og som afsluttes med et testforløb. Hvert brand repræsenterer høj kvalitet, og fokus er derfor at fremhæve de produktrelaterede fordele og ’performance enhancers’, som skal formidles til kunden i købssituationen.

Portalen blev udviklet i 8 forskellige sprogversioner.

Resultatet:
Amer Sports har oplevet en større forankring af viden og serviceniveau omkring deres brands. Lancering af nye kampagner sker på portalen, og det aktuelle vidensniveau på hvert brand kan måles fra individ til butik, land og verdensdel. Det gør det muligt at reagere på forhånd, såfremt en kampagne eller lancering ikke performer som planlagt. En nylig undersøgelse blandt brugerne viste endvidere, at de nu føler et større ansvar i forhold til produktkendskabet samt formidlingen af budskabet til kunderne.

Portalen og e-learnings kan naturligvis tilgås på både computer, tablet og mobiltelefon.